Logo design

Derfor skal du hyre en professionel logodesigner

Logo designer at work

Professionel logodesigner eller gratis program?

Har du et lille, mellem eller stort firma? Uanset, om du er ny eller gammel i branchen, så er det ekstremt vigtigt med et professionelt logo, der kan repræsentere din virksomhed og brand på bedst mulige vis. Det koster penge og tager tid at skabe et godt logo, der kan afspejle din virksomheds budskaber og værdier. Men det kan godt i høj grad godt betale sig at hyre en professionel logodesigner til opgaven, fremfor at gøre det hele selv.
Forsøger du selv at skabe din virksomheds logo, er der stor risiko for at dette mislykkedes, og du i stedet får et uprofessionelt logo uden den ønskede effekt. Det kan derfor ikke anbefales at give sige i kast med at designe sit kommende logo på egen hånd. Overlad det i stedet trygt i de professionelles hænder og få et seriøst, gennemtænkt og professionelt logo i høj kvalitet.
Læs med her og bliv klogere på, hvorfor det er en god idé at investere i et logo udført af professionelle fagfolk.

Det kan da ikke være så svært?

Der er utrolig mange start up virksomheder, som vælger at designe deres logo selv af både økonomiske og praktiske årsager. Der er efterhånden et hav af forskellige designværktøjer og platforme rundt omkring på nettet, af svingende kvalitet, hvor man har mulighed for selv at lave sit eget logo. Dette er både nemt og hurtigt at tilgå og kan derfor være en fristende løsning for mange nye virksomheder på markedet, der gerne vil have en nem løsning med det samme. Men på den lange bane er der faktisk mange penge at tjene ved at lade andre om selve logodesignet.
En professionel logodesigner er nemlig ikke blot en tekniker, der kan trykke på nogle knapper og måske tegne lidt på computeren. Logodesigneren har en unik viden om grafisk design og visuel kommunikation, samt i besiddelse af specifikke kompetencer, indenfor en lang række grafiske områder, herunder både designprincipper, gestaltpsykologi, farvelære osv. Det er b.la. færdigheder som disse, der gør logodesigneren helt uundværligt.

Du er ikke logodesigner

Logoet er din virksomheds grafiske håndtryk og dine kunders første indtryk at virksomheden. Derfor tænker du måske, at du er den eneste rigtige til at designe din virksomheds logo, fordi du både kender virksomheden ud og ind og ved lige præcis, hvad den står for. Du har måske også samtidig en lang række fantastiske idéer til det perfekte logodesign. Mange virksomheder tænker fejlagtigt at logodesignet er en gør-det-selv opgave, som derved er både billigere og mindre tidskrævende. Men du kan som virksomhed ikke designe dit eget logo selv.
At få hjælp fra grafiske eksperter er dermed ikke ensbetydende med, at du bare kan læne dig tilbage og vente på, at det perfekte logo havner i din indbakke. Bag ved det grafiske design lægger nemlig et stort og afgørende research- og analysearbejde, som er dig og din virksomhedens fornemmeste opgave at få udarbejdet. Det indledende analysearbejde, herunder målgruppeanalyse, brandanalyser og en lang række forskellige strategiske- og markedsføringsmæssige analyser, danner grundlaget for hele designprocessen og i sidste ende det færdige logo.

Din rolle i udarbejdelsen af logoet

Som virksomhed er din væsentligste rolle, i skabelse af jeres nye logo, at bidrage med unik og værdifuld indsigt i virksomheden og fortællingen bag, samt en bred viden om dens ydelser/produkter, visioner, værdier, identitet osv. Dette kan danne et solidt udgangspunkt for logodesigneres videre arbejde.
Du må og skal selvfølgelig også løbende gøre dig tanker omkring dit kommende logos udseende og grafiske udtryk, herunder b.la. opbygning, og farve- og formvalg, men det må ikke være dit hoved fokus. Logodesignet er et tæt samarbejde, imellem logodesigner og virksomhed, hvor hver part bidrager med hver deres ekspertiser, og derfor skal du løbende dele dine overvejelser og idéer omkring udarbejdelsen af logoet med en eller flere logodesignere

Overvej derfor altid at få professionelle logodesignere til at designe dit næste logo. Brug i stedet din tid og energi på at overveje logoets budskaber, målgrupper samt, hvilke kerneværdier dit logo skal signalere, og lad så de professionelle klare det grafiske arbejde.